tirs. den 25. august 2026
10.00 – 14.00
Viborgvej 5, 8600 Silkeborg
✨ Barsels KreaCafé – et kærligt pusterum i barselsboblen ✨
Tag en velfortjent pause i vores Barsels KreaCafé – et roligt, hyggeligt frirum skabt særligt til nybagte forældre og deres små.
Den sidste tirsdag i hver måned holder vi åbent kun for jer fra kl. 10–14. Her er der god tid og masser af plads til amning, flasker, snak, grin, babylyde og kreative pauser – helt uden stress, forventninger eller pres.
🧡 Kom som I er. Kom, når I er klar.
Barnevogn, vikle, gylp og trætte øjne er mere end velkomne.
Vi tager imod jer i trygge og rolige rammer, og har du brug for en ekstra hånd, mens du er kreativ, hjælper vi gerne med at holde din baby et øjeblik.
☕ Forkæl dig selv lidt ekstra
Mellem kl. 10–11 kan du tilkøbe en lækker morgenforkælelse:
🥐 Koldhævet bolle med smør og ost eller smør og pålægschokolade
☕ Varme drikke ad libitum hele dagen (kl. 10–14)
🎨 Skab minder fra en helt særlig tid
I Barsels KreaCafé kan du lave personlige og betydningsfulde ting, der foreviger barselstiden – fx:
Et fad med babyens hånd- eller fodaftryk
En kop til far, mormor eller farmor
En fødselsdagstallerken, der kan bruges år efter år
En lille skål med låg til mælketænder eller en hårlok
Et aftryk i ler af babyens hånd eller fod
Et fødselsdata-billede lavet med linoleumstryk
… eller noget helt andet – måske en snackskål til de lange nætter 💫
Alt sammen i hyggelige omgivelser sammen med andre forældre, der også trænger til et pusterum, lidt kreativ fordybelse og følelsen af ikke at være alene.
Vi glæder os til at byde jer velkommen, skabe sammen med jer – og give plads til både nærvær, babybobler og kreativ ro 💛
tirs. den 25. august 2026
10.00 – 14.00
Viborgvej 5, 8600 Silkeborg
tirs. den 29. september 2026
10.00 – 14.00
Viborgvej 5, 8600 Silkeborg
tirs. den 27. oktober 2026
10.00 – 14.00
Viborgvej 5, 8600 Silkeborg

Vi kan arrangere skræddersyede events for større grupper, f.eks. virksomheder eller vennekredse. Efterlad dine oplysninger, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.